NINA KUDSK
Stifter af Studio Nina kudsk
Jeg har været optaget af Mennesker, Rum, Farver, Strukturer & Materialer lige så længe jeg kan huske tilbage.
Mit teenageværelse var præget af en konstant forandringsprocess med altid nye farver på væggen, alle mulige og umulige påsætninger og ombetrækninger af alle møbler i rummet - Intet var umuligt i min optik.
Denne indgangsvinkel har præget hele mit voksenliv og gør det til stadighed i stor udstrækning. Ligeledes kommer min store kærlighed til materialer, formgivning og farver også til udtryk igennem mit arbejde med keramikken og akvarelmaling.
Hele mit liv har jeg været fascineret af at optimere rum, at gøre dem smukkere, mere praktiske og funktionelle.
En ligeværdig vægtning mellem det æstetiske og funktionelle, da det for mig er vigtigt at disse 2 ting går hånd i hånd.
Jeg er uddannet Indretningsarkitekt/Rumdesigner fra Danmarks designskole og har i rigtig mange år arbejdet som selvstændig Indretningsarkitekt, både i egen selvstændig virksomhed og for større virksomheder bl.a. det italienske brand POLIFORM samt danske hign-end møbelbrands - alt fra privat indretning i forskellige skala, til større erhvervsprojekter.
For mig er bæredygtighed mange ting, men overordnet set så er min indgangsvinkel og holdning, at vi altid skal forsøge at bevare så meget som muligt/tage udgangspunkt i det eksisterende og herudfra optimere, forskønne og gøre det endnu mere funktionelt af bo, lev og arbejde i.
Bæredygtighed er også køb af kvalitet, der holder mange år og som kun bliver smukkere i brug og over tid - Det kan altid betale sig, at investere i kvalitet.
Derfor samarbejder jeg også med leverandører, der understøtter denne filosofi.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.